Selvom taget bliver skiftet på Sall Forsamlingshus, spiller vi stadig banko, med masser af præmier, hver onsdag kl 19.30.(fra 1. april ændres dette til kl 19)
PÅ ONSDAG DEN 16. MARTS SPILLER VI, UDOVER DE NORMALE PRÆMIER, OM SPAREGRISEN
Sall forsamlingshus byder på teater og eftermiddagskaffe søndag 6. marts. kl. 13.30-16.00. Arrangementet byder på den musikalske forestilling ’Fra Skjern til Varnæs’, hvor Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, inviterer publikum med bag kulisserne i en af Danmarks mest berømte tv-serier, nemlig Matador.
Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af tv-seriens elskede karakterer, rejser Nicolaj Cornelius fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Forestillingen tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i Matador.
I pausen serveres kaffe/the og kage, og arrangementet koster 185.-.