Sall Beboerforening afholder igen det traditionsrige store julemarked lørdag d. 22. november i Sall Forsamlingshus.
I år er rammerne sat i nye og flotte omgivelser, da forsamlingshuset har fået en tiltrængt renovering.
Via fonde, frivillig arbejdskraft, øget lejeindtægt, medlemskaber og populær onsdagsbanko, er det lykkes os at give forsamlingshusets ydermur en lys facadepudsning.
Formand for Sall Beboerforening, Nina Bollinger fortæller:
“Det har været et stort arbejde, som har været undervejs længe. Det har krævet mange overvejelser og frivillig indsats, og især en så radikal ydre ændring har været til stor debat og overvejelse. Men vi er rigtigt glade for resultatet, vi synes, at det ser flot og indbydende ud og inviterer til brug. Nu glæder vi os til at afholde vores første hyggelige arrangement i de nye rammer.”
Læs hele artiklen på Pingvinnyts hjemmeside: http://www.hadsten-pingvinnyt.dk/Members/LarsManager/nyhed.2014-11-14.6152303095